{"id":112677,"date":"2023-06-07T09:44:36","date_gmt":"2023-06-07T13:44:36","guid":{"rendered":"https:\/\/www.sitata.com\/?p=112677"},"modified":"2023-06-07T11:24:37","modified_gmt":"2023-06-07T15:24:37","slug":"odisha-train-tragedy","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.sitata.com\/da\/odisha-tog-tragedie\/","title":{"rendered":"Togtragedie i Odisha"},"content":{"rendered":"
Den 2. juni blev der rapporteret om en tredobbelt togulykke p\u00e5 Bahanaga Bazar Railway Station i Balasore, Odisha. Ulykken involverede et godstog og to passagertog, Shalimar-Chennai Coromandel Express og Bengaluru-Howrah Express. Den d\u00f8deligste ulykke i to \u00e5rtier kostede 288 mennesker livet og s\u00e5rede omkring 1100. <\/p>\n\n\n\n
Den forel\u00f8bige unders\u00f8gelse afsl\u00f8rede, at den mulige \u00e5rsag til ulykken var et signalproblem. Jernbaneminister Ashwini Vaishnaw sagde, at en \"\u00e6ndring i det elektroniske sikringsanl\u00e6g\" f\u00f8rte til ulykken. If\u00f8lge nogle jernbanemyndigheder var det elektroniske sikringsanl\u00e6g fejlsikkert, hvilket betyder, at selv hvis systemet svigtede, ville alle signaler blive r\u00f8de og s\u00e6tte alle tog i st\u00e5. De p\u00e5stod, at menneskelig indgriben var \u00e5rsagen til systemfejlen. Den 6. juni blev efterforskningen overtaget af Indiens f\u00f8derale agentur - Central Bureau of Investigation fra politiet i Odisha. If\u00f8lge regeringsembedsm\u00e6nd vil alle muligheder blive unders\u00f8gt, herunder sabotage, menneskelig uagtsomhed og mekaniske fejl. <\/p>\n\n\n\n
F\u00f8r man analyserer de mulige scenarier, der kunne v\u00e6re sket, er det vigtigt at forst\u00e5 \"Electronic Interlocking System\". Det er en sikkerhedsmekanisme, der bruger softwarekomponenter som computere, programmerbare logiske controllere og kommunikationsnetv\u00e6rk til at sikre en sikker og effektiv overv\u00e5gning af togbev\u00e6gelser ved jernbaneknudepunkter.<\/p>\n\n\n\n
Derudover sikrer den, at signaler om at k\u00f8re fremad kun godkendes, n\u00e5r sporet foran er frit. For at identificere tilstedev\u00e6relsen og placeringen af tog p\u00e5 sporene bruger den sensorer og feedback-enheder. Den regulerer jernbanetrafikken, s\u00e5 togene kan skifte spor p\u00e5 en sikker m\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n
Sporskifter, signaler<\/em>, og Banekredsl\u00f8b<\/em> er prim\u00e6rt integreret i systemet for at muligg\u00f8re en j\u00e6vn togbev\u00e6gelse. Koordineringen af disse komponenter er n\u00f8dvendig for at k\u00f8re tog uden uheld. <\/p>\n\n\n\n Den 2. juni, da ulykken skete, holdt godstoget p\u00e5 loop-linjen, mens Coromandel-ekspressen p\u00e5 vej til Chennai k\u00f8rte p\u00e5 \"up main line\". Howrah-ekspressen fra Bangalore k\u00f8rte i den modsatte retning mod Howrah p\u00e5 den tilst\u00f8dende \"down main line\". Begge tog k\u00f8rte med deres fulde tilladte hastighed p\u00e5 128 km\/t (80 mph).<\/p>\n\n\n\n\n
2. JUNI 2023<\/strong><\/h3>\n\n\n\n