I 2023 var der en række episoder med afbrænding og vanhelligelse af Koranen i Sverige og Danmark. Disse hændelser har tiltrukket sig opmærksomhed både nationalt og internationalt og udløst debatter om religiøs tolerance, ytringsfrihed og samhørighed i samfundet. Internationale protester og forargelse er blevet rapporteret over hele verden, især i islamiske lande. Efter afbrændingerne i Sverige blev der rapporteret om koranafbrændinger i Danmark. 

Hændelser 

I januar 2023 brændte den svenske politiker Rasmus Paludan en kopi af Koranen uden for den tyrkiske ambassade i Stockholm. Som gengældelse suspenderede de tyrkiske myndigheder kortvarigt forhandlingerne om Sveriges NATO-medlemskab. I juli, under Eid al-Adha, rev den irakiske flygtning Salwan Momika en kopi af Koranen i stykker, lagde en strimmel bacon på den og satte ild til den uden for Stockholms moské. Denne hændelse blev efterfulgt af adskillige anmodninger om tilladelse til at brænde Koranen og andre religiøse bøger i Sverige. 

I juli 2023 brændte den danske politiker Danske Patrioter en kopi af Koranen uden for den irakiske ambassade i København. Dagen efter blev der brændt kopier af Koranen uden for den egyptiske og tyrkiske ambassade i København. Anført af en gruppe kaldet Danske Patrioter blev mindst 10 eksemplarer brændt i Danmark i juli. 

Protester og international respons 

Hændelserne blev efterfulgt af protester, især uden for de svenske og danske ambassader, i flere lande. I juli stormede demonstranter den svenske ambassade i Bagdad og satte ild til stedet. Iraks regering udviste den svenske ambassadør og suspenderede alle diplomatiske forbindelser med Sverige. De har tilbagekaldt arbejdstilladelserne for flere svenske virksomheder i landet. De irakiske myndigheder udsendte også en advarsel til Danmark. Afghanistan har forbudt alle aktiviteter, der involverer Sverige, indtil der kommer en undskyldning. Iran har krævet dødsstraf til gerningsmændene. Den marokkanske regering hjemkaldte sin ambassadør fra Sverige. Andre lande, herunder Tyrkiet, Jordan, Indonesien, Egypten og Israel, har fordømt hændelserne. 

Regeringens svar 

Den svenske regering reagerede ved at bekræfte sit lands engagement i ytringsfrihed og samtidig understrege behovet for ansvarlig og respektfuld adfærd. Regeringsembedsmænd fordømte koranafbrændinger som handlinger, der fremmer splittelse og mangel på respekt. I august hævede den svenske sikkerhedstjeneste terrortrusselsniveauet fra niveau 3 ("forhøjet") til niveau 4 ("højt") på en skala med 5 niveauer. De svenske myndigheder har også optrappet og skærpet grænsekontrollen og identitetskontrollen ved grænseovergangene. Den svenske statsminister Ulf Kristersson sagde, at Sverige befinder sig i den mest alvorlige sikkerhedssituation siden Anden Verdenskrig. 

De danske myndigheder har fordømt afbrændingerne som dybt krænkende og ikke-repræsentative for danske værdier. Danmark har også skærpet sin grænsekontrol. 

Sverige og Danmark har nogle af de mest liberale love, der forsvarer ytringsfriheden. Love, der straffer blasfemi, blev ophævet i 1970 og 2017 i henholdsvis Sverige og Danmark. I Sverige skal man have tilladelse fra politiet, og hvis man får afslag, skal det være af hensyn til den offentlige sikkerhed. I Danmark skal politiet underrettes om planlagte demonstrationer. Den svenske regering undersøger mulighederne for at ændre loven om offentlig orden for at kunne håndtere sådanne situationer. Danmark søger aktivt et "juridisk værktøj", der kan gøre det muligt at gribe ind, hvis protester anses for at udgøre betydelige negative konsekvenser for landet, især sikkerhedsmæssigt.

Konklusion 

Den internationale reaktion på koranafbrændingerne i Sverige og Danmark demonstrerer på passende vis, hvordan isolerede handlinger kan give genlyd i bredere sikkerhedsovervejelser og påvirke opfattelsen af selv de mest usandsynlige lande. De deraf følgende protester, diplomatiske udvisninger og opfordringer til handling afspejler også forbindelsen mellem religiøs identitet og politiske udtryk i nutidens moderne verden. Når de to lande forsøger at håndtere eftervirkningerne ved at begrænse nogle af deres rettigheder, er det uundgåeligt, at der kommer en hjemlig modreaktion. 

Du kan få flere oplysninger om de aktuelle begivenheder ved at abonnere på vores blog. Følg med for flere opdateringer på Sitata.

Følg og synes godt om os: