Den 4. april 2023, den canadiske medierne rapporterede at en hund i Oshawa, Ontario, er død som følge af en infektion forårsaget af en stamme af fugleinfluenzavirus (fugleinfluenza) kendt som H5N1. Hunden fik virussen efter at have tygget på en inficeret død vildgås. Der er ingen rapporter om overførsel til mennesker på nuværende tidspunkt, og risikoen for spredning er ekstremt lav.
Vilde fugle og fjerkræ (ænder, gæs, kalkuner m.fl.) i mange dele af verden er bærere af mange forskellige stammer af aviær influenzavirus. De ca. 16 forskellige stammer er nummereret på grundlag af de to proteiner, der findes på stammens overflade. Nogle er dødelige for de inficerede fugle, mens andre ikke er det. I 2023 vil mindst 24 lande, herunder USA, Frankrig, Belgien, Nederlandene, Italien og Frankrig, være ramt af influenza i mindst 24 lande, har rapporteret om udbrud af aviær influenza hos tamfugle.
Potentielle farer fra fugleinfluenza
Der er to store problemer i forbindelse med fugleinfluenza. Vilde fugle kan smitte kommercielle flokke af høns og andre tamfugle. De økonomiske konsekvenser er alvorlige, da hele den inficerede flok skal destrueres for at begrænse og standse virussen. Det kan indebære aflivning af tusindvis af fugle, når der konstateres et udbrud.
Det andet problem er overførsel af virus fra inficerede kommercielle flokke til mennesker, der arbejder i det inficerede miljø omkring flokken. Selv nogle landmænd med små baggårdsflokke af høns, ænder eller gæs kan blive smittet ved tæt kontakt med en af de smittede fugle. Det er en sjælden begivenhed. I løbet af de sidste 25 år er der på verdensplan rapporteret om i alt ca. 800 tilfælde af aviær influenza A(H5N1) hos mennesker, hovedsagelig i Afrika og Asien. For nylig blev der konstateret et dødsfald som følge af fugleinfluenza rapporteret i Cambodja.
Selv om der er rapporteret om dødsfald blandt mennesker som følge af usædvanlige stammer, er det sjældent, og der er til dato ingen rapporter om vedvarende overførsel fra menneske til menneske. Hver gang der er rapporteret om et tilfælde hos mennesker, foretager de offentlige sundheds- og dyresundhedsmyndigheder intensiv overvågning for at afsløre enhver mulig overførsel fra menneske til menneske.
Der er altid et potentielt problem med fugleinfluenza. Hvis værtsdyret inficeres samtidig med to forskellige stammer, kan det genetiske materiale fra de to vira kombineres og skabe en stamme, der kan overføres mellem mennesker (gennem virusformering).
En sådan hypotetisk stamme kunne så udløse en global pandemi. Af denne grund er der forskellige globale dyr og systemer til overvågning af fugle at opdage eventuelle usædvanlige hændelser så tidligt som muligt.
Konklusion
Sammenfattende kan man sige, at risikoen for tamfjerkræ er betydelig. Hidtil har de forskellige stammer, der lejlighedsvis har inficeret mennesker, ikke tilpasset sig til infektion af mennesker. Da der ikke er dokumenteret spredning fra menneske til menneske, er risikoen for folkesundheden fortsat ekstremt lav.
Hvad er den endelige konklusion her? Skal vi bekymre os? Hvorfor eller hvorfor ikke?