Et militærkup har kastet den centralafrikanske nation Gabon ud i et totalt kaos. En gruppe højtstående militærofficerer greb magten i hovedstaden Libreville den 30. august, få minutter efter at resultatet af præsidentvalget var blevet annonceret. Dermed blev præsident Ali Bongo Ondimba, hvis familie havde haft magten over landet i næsten 56 år, afsat.

Hvad skete der?

Gabon gik til valg den 26. august, og via resultaterne blev Bongo genvalgt til en tredje periode med omkring to tredjedele af stemmerne. Kupmagerne, en gruppe soldater i mytteri, var uenige i de officielle resultater og optrådte på stats-tv, hvor de annoncerede annulleringen af valgresultaterne. Ifølge dem var dette det første skridt mod at "gøre en ende på det nuværende regime". Oppositionen erklærede også den 29. august, at deres kandidat Albert Ondo Ossa havde vundet, og at der havde været udbredt valgfusk.

Kupmagerne forsvarede deres træk ved at nævne, at valget "ikke opfyldte betingelserne for en gennemsigtig, troværdig og inklusiv afstemning, som Gabons befolkning havde håbet så meget på".

Efter erklæringen om kuppet

Efter annonceringen gik hundredvis af mennesker på gaden i Libreville for at fejre og byde kuppet velkommen. Videoer af deres fejring cirkulerede online den 30. august, hvor man så borgerne danse og råbe "befriet!" i Nzeng Ayong-distriktet i Libreville. Nogle videoer viste også soldater, der bar kupmageren Brice Oligui Ngeuma på deres skuldre og kaldte ham "præsident".

En årsag til denne glæde kan være beskyldningerne om valgsvindel og korruption mod Bongo, lige siden han blev Gabons præsident for over 14 år siden.

Gabons fremtid

Det næste er, at der er sket en opløsning af statens institutioner, hvilket omfatter "regeringen, senatet, nationalforsamlingen, forfatningsdomstolen, det økonomiske, sociale og miljømæssige råd og Gabons valgcenter". Ifølge statslige medier er Bongo i øjeblikket i husarrest, hans søn er bag tremmer, alle grænser og regeringskontorer er tilsyneladende lukket ned.

Meget er stadig uafklaret. Militæret forventes i første omgang midlertidigt at genoprette forfatningsdomstolen og gradvist indenrigsflyvningerne. De nationale grænser vil også forblive lukkede indtil videre. Internationale radio- og tv-kanaler vil langsomt genoptage deres udsendelser i henhold til Oliguis ordrer.

Hans ordrer kom, da han aflagde ed som midlertidig præsident den 4. september og lovede et "frit, gennemsigtigt og troværdigt valg", hvis tidsramme endnu ikke er nævnt. Men Gabons nærmeste fremtid er fortsat uklar, da mange spørgsmål om landets ledelse, kuppets konsekvenser for den centralafrikanske nations globale omdømme og diplomatiske relationer stadig er ubesvarede.

International respons

I mellemtiden har flere verdensledere fordømt militærets handling og også advaret deres egne borgere, der sidder fast i Gabon, om at være på vagt og udvise forsigtighed. Det drejer sig om organisationer og institutioner som Den Afrikanske Union (over 55 medlemslande), Det Økonomiske Fællesskab af Centralafrikanske Stater (ECCAS), FN, EU og lande som USA, Storbritannien, Tyskland og Spanien.

Ud over Gabon er der blevet rapporteret om flere kup i Afrika alene i de seneste tre år. Mange af disse lande er kendt for at være kontinentets tidligere franske kolonier. Det drejer sig blandt andet om Burkina Faso, Tchad, Guinea, Mali, Niger og Tunesien.

Følg og synes godt om os: