Det 49. G7-topmøde var af særlig betydning af flere årsager. Temaet for dette års møde var
var atomnedrustning og ikke-spredning, idet G7-lederne trådte frem og
bekræfter på ny deres engagement i en "verden uden atomvåben".

Grunden til, at det blev overskrifter, var imidlertid, at da stedet for det tre dage lange topmøde blev annonceret, var det stedet for verdens første atomangreb nogensinde - Hiroshima. Dette alene er en stærk nok påmindelse om konsekvenserne af en atomkrig, når man tænker på den igangværende konflikt mellem Rusland og Ukraine, som nu er gået ind i sin 508. dag (1 år og 3 måneder, siden februar 2022).

På topmødet deltog Fumio Kishida - Japans premierminister; Giorgia Meloni - Italiens premierminister; Justin Trudeau - Canadas premierminister; Rishi Sunak - Det Forenede Kongeriges premierminister; Joseph R. Biden Jr. - USA's præsident; Emmanuel Macron - Frankrigs præsident; Olaf Scholz - Tysklands kansler; Charles Michel - formand for Det Europæiske Råd; og Ursula von der Leyen - formand for Europa-Kommissionen.

På topmødets sidste dag var Ukraines præsident Volodymyr Zelensky overraskende, men tiltrængt til stede. Zelenskys tilstedeværelse blev modtaget med åbne arme og sendte et klart budskab om G7-medlemmernes vilje til at støtte lande, der enten er under angreb eller står over for en konstant trussel om angreb, som Ukraine. Dette er virkelig en vigtig udvikling, når man tænker på, at USA, NATO eller endog Japan ikke har nogen formel alliance med den østeuropæiske nation.

Der var flere emner og spørgsmål, der skulle diskuteres, lige fra økonomiske til politiske, men
de, der stod i centrum, var: den russiske invasion af Ukraine og den voksende kinesiske
påstand i det omstridte Sydkinesiske Hav, over det selvstyrede Taiwan og Beijings nylige
afslørede indenlandske indblandingsaktiviteter i Europa og Asien.

Holdning til konflikten mellem Rusland og Ukraine

Lederne lovede at stå sammen mod en "ulovlig, uberettiget og uprovokeret" aggressionskrig mod Ukraine. I en fælles erklæring fastholdt G7-landene i en fælles erklæring en fast holdning til den østeuropæiske nation og lovede at indføre flere sanktioner mod Rusland. I erklæringen hedder det, at landene "indfører yderligere sanktioner og foranstaltninger for at øge omkostningerne for Rusland og for dem, der støtter dets krigsindsats".

"Vi bygger også på den succes, som vores bestræbelser på at sikre, at Rusland ikke længere er i stand til at bruge energitilgængeligheden som våben mod os og mod verden," tilføjes det i erklæringen. Denne beslutning blev truffet ikke kun i lyset af Ruslands handlinger i Ukraine, men også i lyset af Moskvas destabiliserende aktiviteter i andre lande, som spænder fra cyberangreb, menneskerettighedsspørgsmål og desinformationskampagner.

Da topmødet nærmede sig sin afslutning, understregede den japanske premierminister Kishida, vært for G7, at Europas og det indiske Stillehavsområde faktisk er udelelige, og han nævnte også med stor bekymring, at hvis der ikke gøres noget nu, kan "Ukraine i dag være Østasien i morgen".

Økonomisk syn på Kina og dets intensiverende militariseringsaktiviteter

Landene nævnte, at de ville "mindske risikoen" for forbindelserne med Beijing. Ordet i sig selv indebærer i ren økonomisk forstand, at virksomheder flytter sig væk fra regioner, der anses for risikable med hensyn til det afkast, der kan genereres. Med hensyn til Kina kan "de-risking" imidlertid også opfattes som et skridt, der tages for at mindske afhængigheden af Beijing, hovedsagelig med hensyn til levering af materialer eller som marked for færdige varer, for at mindske potentielle risici for handel og afbrydelser i forsyningskæderne.

Bortset fra denne økonomiske indtagelse fik Beijing også en kraftig modreaktion på sin holdning til Rusland og på sine hensigter over for Taiwan. G7-lederne udsendte også et kommuniké, hvori de advarede Beijing mod dets intensiverede "militariseringsaktiviteter" i den indo-havsøiske region. Dette menes at være resultatet af drøftelser, der blev afholdt for at fremhæve de vigtigste bekymringer og de fremtidige konsekvenser af den øgede militarisering i det øst- og sydkinesiske hav samt menneskerettighedsproblemer i Xinjiang og Tibet.

En anden faktor, der bidrager til offentliggørelsen af ovennævnte kommuniké, kan være spørgsmålet om indblanding i flere europæiske lande og lande i Stillehavsområdet. Dette er i lyset af oprettelsen af kinesiske "oversøiske politistationer". Efter topmødet kaldte den britiske premierminister Rishi Sunak også Kina for "den største udfordring for den globale sikkerhed og velstand i vores tid".

Beijing tog ikke let på dette tilbageslag, idet man straks anklagede G7-landene for at gå sammen om at "smæde og angribe" Kina. Beijing kaldte topmødet for et "anti-Kina-topmøde" og indkaldte allerede dagen efter Japans udsending og skældte Storbritannien ud som et brændende svar på udtalelserne i Hiroshima.

Som konklusion på G7-topmødet var det ret tydeligt, at nationerne står sammen om at imødegå en række problemer, hvad enten de er økonomiske eller geopolitiske, men det er endnu uvist, om deres enhed vil resultere i en balance mellem at søge samarbejde om de ovennævnte spørgsmål og at skubbe tilbage mod ulovlig selvhævdende holdning, eller om det blot vil blive reduceret til en formel diskussion uden nogen handlingsplan i sigte for den kommende periode.

Følg og synes godt om os: