I løbet af de sidste par måneder har Europa oplevet en markant stigning i bondeprotester, der har ført til store rejseforstyrrelser. Der er blevet rapporteret om protestaktioner i Frankrig, Tyskland, Grækenland, Polen, Irland, Schweiz, Portugal og flere andre lande på tværs af kontinentet. De mest almindelige årsager til protesterne er stigende omkostninger, billig import fra udlandet og omfattende regulering. Disse årsager ledsages også af landespecifikke lokale problemer som kravet om at reducere kvælstofemissioner i Holland og planer om at beskatte landbrugsdiesel i Tyskland. 

EU-topmøde i Bruxelles 

Den 1. februar blev der afholdt et særligt europæisk topmøde i det europæiske kvarter i Bruxelles for at diskutere midtvejsrevisionen af EU's budget for 2021-2027. Landbrugssektoren og landmændene var ikke et planlagt samtaleemne på topmødet. Men en fælles protestaktion fra landmænd i flere lande tvang emnet frem i forgrunden. Landmænd fra Frankrig, Belgien, Italien, Grækenland og Tyskland marcherede med deres traktorer til topmødet. De kastede æg mod Europa-Parlamentet, brændte dæk og tændte bål. Efter møder med EU-lederne opfordrede de franske landboforeninger demonstranterne til at tage hjem, men advarede om yderligere konsekvenser, hvis løfterne ikke blev holdt. 

Årsager 

Mens stigende leveomkostninger og landmændenes omkostninger er de mest åbenlyse årsager til uroen og utilfredsheden, er importen fra Ukraine og klimaproblemerne de mest presserende. 

Import af landbrugsprodukter og andre materialer fra udlandet blev et stort problem på grund af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Efter krigen brød ud, gav EU afkald på flere kvoter og afgifter for at tillade billig import fra Ukraine. Landmænd i Polen og Rumænien organiserede månedlange blokader ved deres grænser til Ukraine. Landmændene opfordrede til, at de ukrainske produkter blev eksporteret til de asiatiske eller afrikanske markeder i stedet for Europa. Franske landmænd udtrykte også utilfredshed over billigere import fra lande som New Zealand og Chile. 

Klimaforandringer er et stort problem og en voksende bekymring for både regeringer og landmænd. Landbrugssektoren står for 11 procent af EU's udledning af drivhusgasser. I et forsøg på at gøre unionen klimaneutral i 2050 har man planlagt flere politikker. Det omfatter blandt andet krav til landmændene om at reducere brugen af gødning, implementere sædskifte og afsætte noget jord til ikke-produktive formål. Ifølge landmændene kan disse krav gøre dem mindre konkurrencedygtige i forhold til import fra andre lande. Kravet om bæredygtigt landbrug kombineret med efterspørgslen på billige produkter er kernen i det problem, som de europæiske landmænd og beslutningstagere står over for. 

Regeringens foranstaltninger 

Landmændene har krævet øget økonomisk beskyttelse og færre lovgivningsmæssige begrænsninger. De europæiske regeringer har reageret på disse krav med en række forskellige tiltag. Den franske regering lovede 150 millioner euro i støtte til landmændene, aflyste en planlagt stigning i dieselafgiften og udsatte flere planlagte tiltag. Den tyske regering ændrede sine planer om at skære i dieselstøtten. Den græske regering annoncerede en forlængelse af den særlige skatterabat på landbrugsdiesel med endnu et år. EU-Kommissionen har foreslået at begrænse importen fra Ukraine. Den har også annonceret en forsinkelse af de regler, der kræver, at landmænd holder 4 procent af deres jord fri for afgrødeproduktion for at fremme jordens sundhed og biodiversitet. 

Afslutningsvis vil jeg sige, at mens landboforeningerne i Frankrig har afblæst deres protester, fortsætter aktionerne i andre lande i Europa. På trods af nogle indrømmelser fra regeringerne hævder landmændene, at deres krav ikke er blevet imødekommet. De underliggende strukturelle problemer i europæisk landbrug, herunder behovet for bæredygtige landbrugsmetoder og fair konkurrence på de globale markeder, er stadig uløste. En løsning vil kræve en balance mellem at fremme miljømæssig bæredygtighed, sikre økonomisk levedygtighed for landmændene og sikre fødevaresikkerhed for borgerne. 

Hvis du vil vide mere om, hvad der sker lige nu, kan du abonnere på vores blog. For flere opdateringer, følg os på Instagram, LinkedIn og X.

Følg og synes godt om os: