Ansvarsfraskrivelse: De synspunkter, tanker og meninger, der kommer til udtryk i denne artikel, er udelukkende forfatterens egne og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter, meninger eller holdninger hos nogen anden person, organisation eller enhed.

Det kan ikke benægtes, at Moskvas igangværende angreb på Kiev ikke kun bringer Østeuropa i fare, men også hele det eurasiske kontinent. Den uprovokerede invasion i Ukraine, der er blevet kaldt "den blodigste konflikt" i Europa siden Anden Verdenskrig, har på egen hånd formået at påvirke den geopolitiske dynamik, økonomien og de sociale strukturer på globalt plan. 

Med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyys udtalelse om, at han mener, at konflikten er "tættere på sin afslutning" på FN's generalforsamling, er det sandsynligt, at mange af Ukraines nye allierede vil udvide deres støtte i de kommende måneder. 

Opdatering af situationen

Fra den 24. september har Moskva indledt en række angreb på flere ukrainske byer. De seneste angreb i Zaporizhzhia og Arkhangelskoe resulterede i henholdsvis 23 alvorligt sårede borgere og 3 dødsfald. Stigningen i antallet af droneangreb og kortrækkende ballistiske missiler fra Rusland, med tilladelse fra Iran, har yderligere bragt den russiske aggression op på et nyt niveau. Russiske styrker er også begyndt at angribe den østukrainske by Vuhledar, en "højborg", som har holdt stand siden invasionens begyndelse. 

Den 6. august indledte Ukraine sit grænseoverskridende angreb i Kursk-regionen. Under denne overraskende indtrængen på russisk territorium blev mindst 56 civile dræbt, og i alt 266 fik alvorlige skader i løbet af de sidste syv uger. Ifølge det russiske udenrigsministerium har over 131.000 civile forladt højrisikoområderne i regionen, men de ukrainske styrker beskyldes for at tilbageholde nogle civile mod deres vilje. Kiev har dog afvist alle sådanne påstande med henvisning til Moskvas "lange historie med falske tal og propaganda". 

På ulovlig vis afslørede Mariane Katzarova, FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Rusland, at menneskerettighedssituationen i Rusland fortsat er blevet forværret i det forløbne år. Alt dette sker midt i en opstramning af et "statsstøttet system af frygt og straf". Fængselsforholdene er blevet meget værre på grund af en støt stigning i antallet af vilkårlige anholdelser. Moskva huser i øjeblikket mere end 1.300 politiske fanger, ifølge Katzarova. 

Chokerende beviser viser, at cirka 170.000 dømte voldsforbrydere blev rekrutteret til at kæmpe i Ukraine. Disse russiske kriminelle blev enten benådet eller fik nedsat deres straf for at have begået alvorlige forbrydelser som voldtægt og mord, bare så de kunne deltage i krigen. Det viste sig også, at russiske fængsler med vilje nægtede at give ukrainske fanger lægehjælp. Ifølge rapporter fra en kommission under UNHR Council deltog læger i et fængsel også i, hvad rapporterne definerede som "tortur", som er blevet en "almindelig og acceptabel praksis". 

Planen for sejr

Den 22. september rejste Zelenskyy til USA med en hensigt om og et "presserende forsøg" på at påvirke Det Hvide Hus' politik i den igangværende krig, uanset hvem der vinder det amerikanske valg i begyndelsen af november. Den ukrainske præsident planlægger at præsentere detaljerne i den såkaldte "sejrsplan" for præsident Joe Biden og hans to potentielle efterfølgere, Kamala Harris og Donald Trump. Zelenskyy mener, at planen, hvis den støttes af Vesten, forventes at få en "bred indvirkning" på Moskva, som kan signalere en afslutning på krigen på diplomatisk vis. 

"Sejrsplanen lægger op til hurtige og konkrete skridt fra vores strategiske partnere - fra nu af og frem til slutningen af december," sagde Zelenskyy, da han talte til medierne den 20. september. Den ukrainske præsident er af den opfattelse, at enhver anden manipulation "blot ville udskyde" det uundgåelige, som i dette tilfælde er en yderligere eskalering af volden, der denne gang kan sprede sig til andre nabolande. 

Zelenskyys besøg i Washington kommer på et ret usikkert tidspunkt for Ukraine, da Trumps sejr i præsidentvalget kan medføre en ændring af Washingtons politik over for Ukraine (som i høj grad er afhængig af USA's militære og økonomiske støtte). Mens Zelenskyy stadig håber på NATO-medlemskab, før Biden forlader Det Hvide Hus, og at Rusland trækker sine tropper tilbage fra alt ukrainsk territorium, har den russiske præsident Vladimir Putin udtalt, at fredsforhandlinger først kan indledes, når Kiev overgiver det østlige og sydlige Ukraine til Rusland og giver afkald på planen om NATO-medlemskab. 

Fredstopmødet

Den ukrainske præsident er sikker på, at planerne vil fungere som en "bro" til det andet Ukraine-ledede fredstopmøde, der er foreslået i november. Ideen til topmødet blev foreslået til en håndfuld lande i det globale syd i august. Men den 21. september erklærede Rusland, at landet ikke ville deltage i topmødet.  

"Topmødet vil have det samme mål: at fremme den uholdbare 'Zelenskyy-formel' som det eneste grundlag for at løse konflikten, få støtte til den fra verdensflertallet og på dets vegne præsentere Rusland for et ultimatum om kapitulation," uddybede Maria Zakharova, talskvinde for det russiske udenrigsministerium. 

Ikke desto mindre er Zelenskyy sikker på, at topmødeinitiativet er et velgennemtænkt fredsformat, som kan "nedtrappe situationen". 

Fremtidsudsigter

Analytikere og militæreksperter mener, at Kiev måske vil kræve langsigtede forsikringer om støtte frem til 2025 og presse på for en slags erklæring om kontinuitet i støtten efter Biden. 

"Det bliver et meget vigtigt øjeblik. Måske bliver det på nogle måder et afgørende øjeblik i politisk og militærpolitisk forstand," siger Oleksandr Kovalenko, en ukrainsk militæranalytiker. 

Da Ukraine ønsker at ramme militære installationer op til 300 km inde i Rusland, er det meget muligt, at Zelenskyy vil gentage kravene om at godkende de langtrækkende angreb. Moskva har sagt, at denne handling vil gøre NATO-medlemmer til direkte deltagere i konflikten og fremkalde et svar. I betragtning af at Rusland har været i offensiven siden oktober 2023, kan Ukraines seneste krav på Kursk meget vel tjene som et vigtigt forhandlingsredskab ved forhandlingerne. 

I Ruslands tilfælde er det sandsynligt, at Moskva nu vil gå videre for at indtage transportknudepunktet Pokrovsk inden årets udgang. Dette kalkulerede træk vil ikke kun skabe kaos i den ukrainske logistik, men også bane vej for "nye angrebslinjer" for Moskva.