Det 49. G7-topmøde var af særlig betydning af flere grunde. Temaet for dette års møde
var atomnedrustning og ikke-spredning, hvor G7-lederne stod frem og
og bekræftede deres forpligtelse til en "verden uden atomvåben".

Grunden til, at det trak overskrifter, var, at da stedet for det tre dage lange topmøde blev annonceret, var det stedet for verdens første atomangreb nogensinde - Hiroshima. Alene dette er en stærk nok påmindelse om konsekvenserne af en atomkrig i betragtning af den igangværende konflikt mellem Rusland og Ukraine, som nu er gået ind i sin 508. dag (1 år og 3 måneder siden februar 2022).

På topmødet deltog Fumio Kishida - Japans premierminister; Giorgia Meloni - Italiens premierminister; Justin Trudeau - Canadas premierminister; Rishi Sunak - Storbritanniens premierminister; Joseph R. Biden Jr - USA's præsident; Emmanuel Macron - Frankrigs præsident; Olaf Scholz - Tysklands kansler; Charles Michel - formand for Det Europæiske Råd; og Ursula von der Leyen - formand for EU-Kommissionen.

På topmødets sidste dag var Volodymyr Zelensky - Ukraines præsident - overraskende, men tiltrængt til stede. Zelenskys tilstedeværelse blev modtaget med åbne arme og sendte et klart budskab om, at G7-medlemmerne er villige til at støtte lande, der enten er under angreb eller står over for en konstant trussel om angreb, som Ukraine. Det er virkelig en vigtig udvikling i betragtning af, at USA, NATO eller for den sags skyld Japan ikke har nogen formel alliance med den østeuropæiske nation.

Der var flere emner og spørgsmål, der skulle diskuteres, lige fra økonomi til politik, men
dem, der var i centrum, var: den russiske invasion af Ukraine og den voksende kinesiske
i det omstridte Sydkinesiske Hav, over det selvstyrende Taiwan, og Beijings nylige
afdækket indenlandske indblandingsaktiviteter i Europa og Asien.

Holdning til konflikten mellem Rusland og Ukraine

Lederne lovede at stå sammen mod en "ulovlig, uberettiget og uprovokeret" aggressionskrig mod Ukraine. I en fælles erklæring viste G7-landene styrke over for den østeuropæiske nation, idet de fastholdt en fast holdning og lovede at indføre flere sanktioner mod Rusland. I erklæringen står der, at landene "indfører yderligere sanktioner og foranstaltninger for at øge omkostningerne for Rusland og for dem, der støtter dets krigsindsats".

"Vi bygger også videre på succesen med vores indsats for at sikre, at Rusland ikke længere er i stand til at bruge tilgængeligheden af energi som våben mod os og mod verden", tilføjes det i erklæringen. Beslutningen blev ikke kun truffet i lyset af Ruslands handlinger i Ukraine, men også i lyset af Moskvas destabiliserende aktiviteter i andre lande, som spænder fra cyberangreb til menneskerettighedsspørgsmål og desinformationskampagner.

Da topmødet nærmede sig sin afslutning, understregede den japanske premierminister Kishida, der var vært for G7, at sikkerheden i Europa og Indo-Stillehavsområdet faktisk er udelelig, og han nævnte også med stor bekymring, at hvis der ikke gøres noget nu, så kan "Ukraine i dag være Østasien i morgen".

Økonomisk syn på Kina og dets intensiverede militariseringsaktiviteter

Landene nævnte "de-risking" af forholdet til Beijing. Ordet i sig selv, i ren økonomisk forstand, indebærer, at virksomheder flytter væk fra regioner, der anses for at være risikable med hensyn til det afkast, der kan genereres. Men med henvisning til Kina kan de-risking også opfattes som et skridt, der tages for at reducere afhængigheden af Beijing, mest for levering af materialer eller som et marked for færdige varer, for at nedbringe potentielle risici for handel og afbrydelse af forsyningskæder.

Ud over dette økonomiske indgreb fik Beijing også et kraftigt tilbageslag for sin holdning til Rusland og sine hensigter over for Taiwan. G7-lederne udsendte også et kommuniké, hvor de advarede Beijing mod at intensivere sine "militariseringsaktiviteter" i Indo-Stillehavsregionen. Det menes at være resultatet af diskussioner, der blev afholdt for at fremhæve de vigtigste bekymringer og de fremtidige konsekvenser af øget militarisering i det øst- og sydkinesiske hav samt menneskerettighedsproblemer i Xinjiang og Tibet.

En anden medvirkende faktor til udgivelsen af ovennævnte kommuniké kan være spørgsmålet om indenlandsk indblanding i flere europæiske og Indo-Stillehavsnationer. Dette er i lyset af etableringen af kinesiske 'oversøiske politistationer'. Efter topmødet kaldte Storbritanniens premierminister Rishi Sunak også Kina for "den største udfordring for den globale sikkerhed og velstand i vores tidsalder".

Beijing tog ikke let på denne reaktion og beskyldte straks G7-landene for at være gået sammen om at "smæde og angribe" Kina. Beijing kaldte topmødet for et "anti-Kina"-topmøde og indkaldte Japans udsending og skældte Storbritannien ud allerede næste dag som et voldsomt svar på udtalelserne i Hiroshima.

Som konklusion på G7-topmødet var det ret tydeligt, at nationerne står sammen om at imødegå flere problemer, hvad enten de er økonomiske eller geopolitiske, men det er stadig uvist, om deres sammenhold vil resultere i en balance mellem at søge samarbejde om de førnævnte problemer og modvirke en ulovlig selvhævdende holdning, eller om det blot vil blive reduceret til en formel diskussion uden nogen handlingsplan i sigte for den kommende periode.