Rabies - ikke kun noget, din hund skal bekymre sig om

Infektionen begynder med en generel svaghed, feber og hovedpine - ligesom en almindelig influenza. Men så begynder dyrets rabiate bid at prikke og klø. I løbet af få dage bliver du forvirret, ophidset og angst. Mens din hjerne fortsætter med at svulme op, begynder du at opføre dig unormalt og irrationelt. Snart oplever du paranoia og hallucinationer, som udvikler sig til fuldt udviklet delirium. Du kan ikke sove, og du er uforklarligt bange for vand. Galskaben får snart en ende, da døden næsten altid indtræffer inden for 2 til 10 dage efter de første symptomer.

Dette er ikke en zombie-horrorfilm, men en meget virkelig og forfærdelig sygdom med et velkendt navn.Rabies.

Fra det latinske Rabies, der betyder "galskab"

Rabiesvirus overføres oftest gennem inficeret spyt fra et bid af et rabiessmittet dyr. Der har også været meget sjældne tilfælde af mennesker får rabies, når smitsomt materiale fra det inficerede dyr, f.eks. spyt, kommer direkte i deres øjne, mund, næse eller et sår.

Rabies forårsager ca. 55.000 menneskelige dødsfald årligt på verdensplan, med 95% af dødsfald blandt mennesker på grund af rabies forekommer i Asien og Afrika.

Ifølge CDC "er sygdommen næsten altid dødelig, når først de kliniske tegn på rabies viser sig". Det er ekstremt sjældent, at en person overlever, når først vedkommende begynder at vise tegn på rabies. Der har været mindre end 10 dokumenterede tilfælde af mennesker, der har overlevet klinisk rabies, og kun to af disse tilfælde har ikke haft en historie med forebyggende eller behandlende foranstaltninger.

Risiko for rejsende

Rabies findes over hele verden, på alle kontinenter undtagen Antarktis. Der er dog nogle lande, som ikke rapporterer nogen indfødte tilfælde af rabies, og som derfor omtales som "rabiesfri".

Rejsendes risiko for at få rabies afhænger af deres destination og de aktiviteter, de foretager sig på deres rejse. Jo større sandsynlighed der er for at blive bidt eller kradset af et rabiesinficeret dyr, jo større er risikoen for at få rabies.

Rejsende, der har en højere risiko, omfatter dem, der deltager i aktiviteter, der bringer dem i tæt kontakt med dyr (udforskning af huler, camping eller vandreture i områder, hvor der findes rabies), samt dem, der arbejder i tæt kontakt med dyr (dyrlæger, dyreværns- eller vildtplejere og laboratoriearbejdere). Børn har også en højere risiko, da de er mere tilbøjelige til at lege med dyr og mindre tilbøjelige til at rapportere, at de er blevet bidt eller kradset.

Har jeg virkelig brug for en rabiesvaccination?

Rabiesvaccinationen indebærer 3 indsprøjtninger med vaccinen, som alle skal gives før rejsen. Vaccinationen kan være ret dyr. Og hvis man bliver udsat for rabies, skal man stadig søge lægehjælp, uanset om man har fået vaccinen eller ej. Vaccinen hjælper bare med at forenkle behandlingen af rabies og giver beskyttelse, når nogen ikke er klar over, at de er blevet udsat, eller hvis behandlingen forsinkes.

Rabiesvaccination anbefales til visse internationale rejsende, baseret på et par forskellige faktorer:

• Rabiesprævalens i deres destinationsland
• Tilgængelighed af antirabies-medicin
• Aktiviteter, de planlægger at deltage i
• Varighed af deres ophold

CDC har lavet en tabel, der opsummerer deres anbefalinger for rabiesvaccination, som du kan finde her her. Dybest set anbefales vaccinen kun til rejsende, der vil være i tæt kontakt med dyr, som f.eks. dyrlæger, dyrepassere, feltbiologer, huleboere, missionærer, biologer og visse laboratoriearbejdere.

Undgå herreløse dyr

Hvis du vil forebygge rabies, skal du forebygge dyrebid. Og for at gøre det, er det vigtigste at huske at Undgå herreløse dyr! Jeg er selv dyreelsker, og jeg ved, at det kan være svært for nogle rejsende. Den herreløse hund eller kat ser måske meget sød og blød ud og har brug for nogle seriøse kram, men tænk dig om en ekstra gang.

Omfattende undersøgelser har vist, at rabiesvirus kan udskilles i spyt fra inficerede dyr flere dage, før de viser symptomer. Så dyr med rabies vil ikke altid have fråde om munden og opføre sig uberegneligt. Nogle gange viser de slet ingen symptomer og kan slå ud og bide uden nogen form for provokation.

Rejsende bør også undgå kontakt med andre vilde dyr. Flagermus er almindelige bærere af rabies, og nogle flagermus har meget små tænder, som måske ikke giver et tydeligt bidemærke.

Hvis du bliver bidt, skal du vaske såret grundigt og med det samme med sæbe og rent vand. Søg straks lægehjælp. Posteksponeringsprofylakse (medicin til forebyggelse af infektion efter eksponering for virusset) skal gives så hurtigt som muligt efter eksponeringen. Beslutningen om at starte posteksponeringsprofylakse afhænger af rabiesrisikoen i dit område, din eksponering og det dyr, du blev eksponeret for.